Familie Mig

Forkølet på 3 uge

26. september 2016
IMG_3356

IMG_3354

IMG_3356

Jeg er forkølet på nu 3. uge og jeg skal ærligt erkende at jeg er ved at være en smule træt af det. Jeg er træt af at pudse næse, jeg er træt af at hoste som en der har røget i 30 år og jeg er generelt træt af lyde som en gammel kaffe maskine der trænger til at blive afkalket når jeg trækker vejret. Jeg har dog ikke været forkølet de sidste 18 måneder så giver det jo god mening at kroppen lige skal genstartes, men behøver det lige være når jeg har allermest travlt på jobbet.

Under alle omstændigheder så glæder jeg mig til at få fuld kapacitet på lungerne igen og en hel nattesøvn. Omvendt er jeg også blevet kaffe detoxet, jeg kan åbenbart ikke fordrage kaffe når jeg er forkølet. Jeg er gået over til the og har efterhånden smagt mig igennem diverse former for urte the – nogen bedre end andre. Mere om det i et andet indlæg.

Derfor er det også meget begrænset hvad jeg har lavet ud over at sove og arbejde. Den anden aften blev det dog til en tur op i parken ved det gamle psyk. Vi fodrede ænder, samlede kastanjer og legede på legepladsen. 30 gyldne minutter for os alle tre lige der midt i en travl hverdag.

Ønsker Shopping

Årets Vinterjakke Jagt

24. september 2016
IMG_7557

IMG_7557

er skudt i gang. Det er som sædvanlig en møjsommelig affære – ikke mindst fordi at i år er det både Julie og jeg der skal have nye jakker.

Julie er forholdsvis nem at finde jakke til, den skal være vandtæt, vindtæt og ikke mindst åndbar og så skal den være lavet i et materiale der kan tåle at blive skambrugt og rullet i mudder på skolens legeplads og ikke mindst at betale sig fra uden at skulle punge flere tusinde kroner ud. Det burde da være til at finde ikke? Og så har jeg endda ikke taget at hende og jeg også skal blive enige om farve og design med i betragtningen.

Når det kommer til mig selv bliver det straks meget værre. Jeg er jo typen der i mange år har kørt med flere jakker på en sæson. En til pænt brug, en til pænt/arbejdsbrug, en til arbejdsbrug/fritid og en til ren fritid. Vi snakker altså 4 jakker, og nej alle 4 jakker er ikke købt i samme sæson, måske en eller 1. Og nogen jakker holder også længere end andre.

I år står de dog på mærkværdigvis til alle at skulle udskiftes og jeg overvejer at nøjedes med en jakke – måske to. Og jagten er sat ind – jeg lærte sidste år at der er lige så stort ræs på dame vinterjakken som der er på børnevinterjakker.

Jeg har blandt andet kig på Asos, Engelbert Strauss eller måske Esprit. Er du lige så tosset omkring mængden af vinterjakker som jeg? Og hvilke vinterjakker kan du anbefale?

Livet med Børn Mig

Sensommer og fodboldbarn

13. september 2016
IMG_3301

IMG_3301

Julie er begyndt at spille fodbold – ikke bare pjat fodbold, men sådan rigtig fodbold med hold, træning, kampe, fodboldstøvler, benskinner og hele molevitten. Og hun elsker det. Det betyder så også at hun 2 gange om ugen skal køres derned, selvom vi bor ret tæt på, så skal hun krydse en ret stor vej og det er jeg for meget pyllermor til at hun får lov til selv.

Som gammel fodboldspiller er det også ret sjovt at se Julie løbe rundt derinde, og jeg prøver at styre mig så godt som jeg nu kan ude på sidelinjen og ikke råbe eller kommentere alt for meget, så sådan en time går nu egentlig meget hurtigt.

Men jeg kan dog godt mærke at den tid vi bruger på det, går fra meget andet – blandt andet min motion. Nu har jeg jo teamet op med en diætist og personlig træner og har dermed lovet at træne 2-3 gange om ugen, så derfor snørrede jeg i dag løbeskoene og løb ud på godt 3km rundtur i området mens Julie trænede fodbold. Reelt set kunne jeg godt have løbet længere, men varmen gjorde at det simpelthen var tungt, hårdt og sveden drev da også af mig da jeg kom tilbage. Hovedsagen er dog at jeg rent faktisk kom afsted, så nu prøver jeg at gøre det til en vane.

Og hvor er det dog skønt med sådan en varm og solrig sensommer – vi nyder det og tilbringer mange af timerne udendørs i haven eller i gården. Åhh jeg håber det fortsætter lidt endnu.

Blog Personligt

Manglende Motivation

11. september 2016
trineb-skagen (2)

trineb-skagen (2)

Det er ganske længe siden jeg sidst har tjekket ind her på bloggen – lidt bevidst og ret meget ubevidst. For at være ærlig så havde lidt mistet motivationen. Både til at blogge, til mit arbejde, til at spise sundt og til at dyrke motione måske bare sådan lidt generelt. Post sommerferie-dovenhed kan man vel egentlig godt kalde det.

Jeg har sådan lidt vandret rundt i ingenmandsland, qua Henrik fik nyt arbejde som han virkelig er glad for, så har jeg endda selv overvejet hvis ikke Projekt Assistent hvad så? Dermed ikke sagt at jeg har været ude og søge hel masse for det har jeg på ingen måde. Jeg har blot overvejet mine fremtidsmuligheder med min nuværende erhvervserfaring og uddannelse. Og jo glæden og motivationen er kommet tilbage.

Jeg har ligeledes haft mindre lyst til at blogge og jeg havde hele tiden den her men så kommer der ikke nogen ekstra-løn, qua de sponsorerede indlæg. Og så var det jeg igen kom til at tænke – er meningen med min blog at tjene penge, er meningen med min blog at jeg skal føle mig forpligtet til at lave en masse indlæg fordi jeg bliver betalt for det? Jo vidst er mine sponsorede indlæg nogle jeg ville have skrevet alligevel, hvorfor så sige nej til at få lidt ud af det? Men det skal ikke være hoved baggrunden for at blogge. Og derfor har der været ret stille.

Dermed ikke sagt at jeg ikke har haft noget på hjerte for det har jeg skam. Den sidste tid har trods den manglende motivation nemlig budt på både en tur til København, Odense, en bytur med en kollega og et besøg i aller yndlings London, hvor det lykkedes mig at slæbe allertiders forkølelse med hjem. Den sætter i højeste grad standard for tempoet i denne weekend.

Men nu er jeg tilbage, med færre sponsorede indlæg (de vil stadig dukke op fra tid til anden, men det skal ikke længere være en stressfaktor for mig) og med meget mere mig. Det er vel heller ikke så tosset endda?

Mig Shopping

Fredag aften og 9 kjoler til bryllup

26. august 2016
trinebdk-ni-kjoler-til-bryllup.jpg

trinebdk-ni-kjoler-til-bryllup.jpg

Anna Field // Esprit // Esprit // Asos // Chi Chi // Esprit // Selected // Vila // Chi Chi

Hold nu op hvor er det godt det er fredag aften, jeg synes godt nok den her uge har trukket tænder ud. Henrik er til firma arrangement, Julie sover og jeg har indtil videre brugt min fredag aften på oprydning, rengøring og trawle nettet tyndt efter en kjole til det bryllup vi skal til i starten af oktober.

Jeg har haft størst succes med oprydningen og rengøringen, kjolejagten er det så som så med. Jeg har fundet de 9 i collagen som alle ville være super fine bud. Jeg er dog i tvivl om nogle af dem måske bliver for fine idet det er bryllup nummer 2 for brudeparret (altså de har været gift før), så det er ikke noget stort og flot bryllup.

Min ultimative favorit er kjolen i midten – hold nu op hvor er den smuk – lige fra den midnatsblå farve til sølv broderiet. Uhh den ville jeg gerne have på, men jeg tænker næsten den overgår brudens og det går ikke. Jeg er også ret vild med Selected kjolen – den ville også fungere super fint til arbejdet bagefter.

Ak ja det er store beslutninger på sådan en fredag aften – hvad har du lavet?

Mig

Torsdag aften – alene hjemme

18. august 2016
trinebdk-torsdagaften.jpg

trinebdk-torsdagaften.jpg

Torsdag aften og jeg er alene hjemme. Eller dvs. Julie ligger og sover, men ellers er det kun mig. Så der er Gilmore Girls på netflix, chip og cola indenfor rækkevidde. Og en hel række ulæste blogindlæg fra mine yndlingsbloggere på bloglovin.

Ønsker Shopping

9 til kontoret

15. august 2016
trinebdk-9-til-kontoret.jpg

trinebdk-9-til-kontoret.jpg

Kaffe // Esprit // Esprit // Michael Kors // Bianco // MbyM // Lee // YAS // Only

Så er det tilbage på kontoret igen, eller det har jeg efterhånden været et par uger. Det betyder så at langt de fleste af mine kollegaer også er tilbage igen og møderne er startet op igen. Det betyder dels en stigning i opgaver både i mængdeog  sværhedsgrad, men det betyder også at de der halv-afslappede outfits, med flade sandaler og ingen eller meget lidt make-up er slut.

I den forbindelse har jeg været en tur i klædeskabet og måtte tilstå at det ikke var videre tillokkende. Den nemme adgang til nyt tøj er ligeledes forsvundet idet min søde mand har fået nyt job, det betyder jo at jeg så selv må shoppe.

Alle 9 items i collagen måtte rigtig gerne flytte ind hos mig. Jeg mangler dog især bukser og jeg har kraftigt lur på begge par i collagen. Den fine top fra Esprit ville gå til begge slags jeans og går også fint i trit med hvad der ellers hænger i klædeskabet.

Min sorte blazer kunne godt bruge en opgradering, den gamle er efterhånden slidt godt ned. Mest forelsket er jeg dog i den fine fine kjole fra YAS – skarpt forfulgt af ONLY kjolen. Av de er godt nok fine.

Er jeg den eneste der får den vildeste shoppetrang efter sådan en ferie?