Jeg indrømmer hermed

at jeg nok er gået hen og blevet småafhængig af det der motionscentertræning…

Det gør ondt og det gør godt…

Og så kan jeg forhåbentlig være i min brudekjole, ja???

Erkendelse…

Var på Hindsgaul tidligere i dag med et par gode venner og lyset i mit liv…

Var en tur ude og soppe nede ved vandet og derefter satte vi os op på skråningen og tørrede lidt…

Mens vi sad der, kom et brudepar forbi og skulle have taget nogle billeder, vi overværede naturligvis seancen og især veninden og jeg lappede alle detaljer omkring kjole, hår, slør, brudebuket, kort sagt ALT, i os…

Midt under seancen kigger jeg hen på Henrik og så kom det, suget i maven, glæden over at være sammen og skulle giftes med lige netop ham, glæden over alt det vi har sammen, alt det vi er sammen og alt det vi gerne skulle nå sammen, glæden over kærligheden til ham, glæden over at kærligheden til mig lyste ud af hans øjne, glæden ved vi begge vidste nøjagtig hvad den anden tænkte lige i dette øjeblik…

På vej tilbage mod bilen kom erkendelsen så.. For hunde da jeg glæder mig til at det bliver vores tur til at stå der på Hindsgaul foran fotografen og bare være lykkelig, kysse min mand og nyde livet..

Dagens nyhed – OPDAT.

Dagens Nyhed Onsdag d. 24/6-2009 nu med opdatering..

Onsdag den 24. Juni 2009 blev jeg tante for anden gang. Denne gang til en pige på 3.905g og 54cm.

Eftersigende skulle det have været en nem fødsel, hvis du spørger faderen.. Mens moren mere er af den opfattelse at det var hårdt arbejde…

Og jeg har nu oplevet den tort at skulle konkurrerer med lillesøster om Henriks opmærksomhed… Men det bliver nu ikke sidste gang det kommer til at ske…

Bemærk venligst lige hvor naturligt dette ser ud;-)

P.S: Er IKKE gravid – jeg gentager IKKE gravid!!

Desperado kagehungrende monster

det er hvad man er, når man hænger ud af vinduet og er ved at styrte på snotten ned fra ens kontor (som ligger på 1.sal) og råwer til IT-manden

“Har du kage med???”

Alt i mens ens nærmeste kollega er griner så hun nærmest er ved at gå i gulvet. 10 minutter forinden havde jeg forsøgt at bestikke hende til at hente kage til mig…

Come on Trine – helt ærligt…

P.S. Han havde ikke engang kage med og jeg måtte nøjes med mit æble…

Dagens nyhed

er at jeg er blevet tante for anden gang… Det må jo så gøre Henrik til onkel for anden gang…

Vi har denne gang fået en niece (eller næse som det hedder i min familie)..

Nå men, det var bare det jeg ville sige….

Older posts