Overskud søges

Underskud haves…

Jeg har meget lidt overskud pt – så bær over med mig og de manglende indlæg…

Det var den weekend…

og det har ikke været en særlig sjov en af slagsen…

Begravelse 2 dage i træk. Den kirkelige del i København om fredagen og jordpåkastelse og kistenedsænkning i Ry lørdag.

Derefter direkte til min lillebrors 18 års fødselsdag hos mine forældre…

I dag har vi beskæftiget os med noget så jordnært som rengøring og klipning af hæk.

Jeg har lige kysset Henrik farvel, han tager på 3 dages mandetur i Italien med sin far og svoger… Der var noget med Champions League kamp tirsdag (Fiorentina – Liverpool)…

Nu sidder jeg så her og tænker lidt.. Sådan en weekend får altså tankerne i gang..

Typisk Trine

Nå men nu har jeg så ladet jer tro at vores bryllupsdag var så iihh og åhh så perfekt…

Misforstå mig ikke, det var den også, der er bare et lille twist her… Noget som bare er så tyoisk mig…

Jo altså, min kjole var jo iiihh så fin og den sad bare perfekt i kirken, under fotograferingen og under velkomsten på Comwell…

Forretten gik ok og så gik det galt… det viste sig at kjole *taaadaaa* var for lille til mig…

Den strammede simpelthen så meget nede omkring livet at jeg så småt fik smerter i ryggen, kvalme, sure opstød og fik lidt problemer med at trække vejret…

Så efter halvdelen af min hovedret sprang verdens sødeste og bedste tjener til, hjalp mig ud så jeg kunne få noget frisk luft, et glas vand og to panodiler til rygsmerterne.. Derefter lynede hun mig ned i ryggen sådan at jeg kunne få luft, men at sløret dækkede for den åbne lynlås i ryggen.. Derefter fik jeg 5 minutter for mig selv inden jeg blev hjulpet ind igen…

Kjolen er således kun lynet op til cirka lænden på mig og for oven er den holdt sammen af hægten…

Så går det jo som den slags n gør, når jeg er involveret. Hægten springer!!! Og så fik jeg ellers travlt med at holde fast i kjolen…

Vores søde tjener ser dette og hjæper mig og Henrik ud og ned af trappen.. Hvilket må have set ret komisk ud, for jeg havde travlt med at holde kjolen oppe og Henrik holdt sammen på den i ryggen og skrævede desuden 5 skridt bagefter (der var jo slæb på monstrummet)…

Vel nede klipper vores søde tjener et stykke ud af kjolens underskørt og syer det fast i ryggen på kjolen, således at jeg kan holde ud at have den på resten af aftenen… Derefter fik jeg to Balancid til at holde mavesyren nede. Et kvarter senere var vi tilbage i lokalet og jeg var nu atter fit for fight.

Kjolen holdt og vi havde alle en uforglemmelig aften…

Behøver jeg sige at Henrik og jeg stod ude på Comwell med buket blomster, et par dage senere, som tak for hjælpen… Hun reddede jo simpelthen min aften, hvis ikke hun havde været der, ja så ved jeg ikke hvad vi havde gjort..

Det at kjolen var for lille gjorde at det ikke var en perfekt dag hvis man ser koldt og kynisk på det.. Og alligevel så var det en perfekt dag, om ikke andet så fik vi og tjeneren hvertfald et godt grin..

P.S. Der må gere grines, klappes og siges “Flooot Trine”

Søndag aften

er et fantastisk tidspunkt på ugen hjemme hos os… Det er her roen for alvor er…

Jeg sidder foran pc’eren, pusler lidt med bloggen (ny header og profilbillede/tekst), hører musik (U2’s nye) og snakker med veninden over MSN..

Henrik stryger og følger lidt med på tv’et.. Ind i mellem småsnakker vi lidt, men ellers er passer vi hver vores..

Om lidt vil jeg gå ned og lave en kande the, som vi sammen kan nyde sammen med resterne af drømmekagen, mens vi lige hiver det sidste ud af weekenden inden næste uge for alvor trænger sig på…

Det er søndag aften og det er dejligt…

Older posts