Kan du så komme hjem???

Min lillebror rejste til Spanien på en måneds guideskole ophold i starten af oktober….

Min mor begyndte ret hurtigt at savne ham, men jeg har egentlig bare mest glædet mig over at han udlever sine drømme og glædet mig til at han kommer hjem…

Jeg har slet slet ikke ville savne ham, ikke engang ville tænke på det, for så blev det verdens længste måned…

Men nu må lillebror egentlig godt se at finde Danmark igen, for jeg savner ham sq!!!

Nu er der kun 3,5 dage til han lander i Billund og 4 dage til jeg ser ham…

Og så får han verdens største kram!!!

En del af det…

er at der i mandags var en mindre fyringsrunde, der hvor Henrik er ansat… Det gik heldigvis ikke ud over ham, men han blev dog hevet til side og spurgt om han var interesseret i lidt nye udfordringer i januar hos en kunde, evt. med mulighed for at kunne blive tilknyttet fast efterfølgende… Han bad om betænkningstid mest fordi han gerne ville vende det med mig og fordi det kom væsentlig bag på ham…

Vi har tænkt og tænkt… og vendt og drejet, mest fordi han er rigtig rigtig glad for sit job, men det andet lokkede jo også…

I går sagde han ja til de nye udfordringer, dog på betingelse af at hvis han ikke følte det var ham, så ikke var tvunget til at sige ja og at der stadig vil være de samme arbejdsopgaver til ham når han vender tilbage, som han har nu…

Betingelserne blev opfyldt, så nu får han mulighed for teste sig selv og finde ud af om det kunne være noget for ham fremover, men stadigvæk have sit normale job hvis det ikke er…

Ingen tvivl om at det lettede for ham (og mig, for han er ikke så nem at tackle når han grubler over sådan noget) at takke ja, så må vi se hvad han siger til det når januar er overstået…

Fredag morgen

byder på lettelse over langt største del af af linjen….

Ikke alt er løst, men hvertfald langt de fleste ting og heldigvis dem der nagede mest … Og nu kan jeg så tillade mig at holde weekend med et lille smil på læben…

Det er jo heller ikke værst…

Tanke tænkning

Jeg er jo en eftertænksom en… I disse dage tænker jeg ekstra meget… Jeg har lidt at tumle med, og den slags fordøjes bedst udendørs… Har med andre ord været en tur på inlinerne i den mørke aften…

Der skete nogle ting i går og i dag, hvilke vil jeg ikke komme ind på, blot konstatere at gårsdagens sygedag og besøg hos lægen virkelig gav mig en øjenåbner af de helt store…

Ydermere kom Henrik hjem med nyheder der var gode, dårlige og noget der kræver at vi tænker os om… Igen i dag er der nyheder og sager som omhandler mig og min hverdag – igen noget der kræver at jeg tænker mig om..

Fælles for alle tankerne er at de skræmmer mig på den ene eller anden måde… Jeg vil så gerne fortælle om dem, men alligevel er jeg bange for at sige dem højt for så bliver de til virkelighed…

Det er lidt ligesom krimi’er – jeg kan sagtens læse dem, for de billeder de giver mig i hovedet er nogle jeg opdigter og dermed nemt kan slette fra hukommelsen – når de så bliver filmatiseret går det galt, for så er det ikke længere mine billeder…

Forstår I hvor jeg vil hen???

Intet er så skidt

at det ikke er godt for noget…

Henrik havde vores nye grande-mother-fucker-store TV med hjem… Han var så venlig at sætte det op og til for mig inden han drog til fodbold…

Så nu kan jeg ligge på langs på sofaen og Gilmore Girls + Sex And The City og rent faktisk se hvad der sker på skærmen…

Og det er jo ikke så skidt endda…

Older posts