Året går på hæld

Så synger 2011 på sidste vers… Jeg kunne skrive en hel roman om hvordan og hvorledes året forløb, jeg kunne også gøre det månedsvis som sidste år, jeg kunne også bare helt lade være med at skrive noget…

Men jeg tror bare jeg nøjedes med at konstatere at 2011 blev et år fyldt med overraskelser og forandringer….

Manden min fik et nyt job, som han er dybt forelsket i, hvis man ellers kan være det i et job… Han har valgt at stoppe med fodbolden og er i stedet begyndt at løbe… Pt. er målet Lillebælt Halvmaraton d. 5 maj næste år…

Rouladen lærte at sidde, kravle, gå og løbe…. Sidste nye nummer er at hun nu selv kravler op ad trappen med far eller mor gående bagved… Hun snakker som et vandfald, dog mest rouladesk, men der kommer dog enkelte ord som hej, ja, hov, nå, nej og mere… Hun har lært at spise vingummier og drikke sodavand med meget lidt brus i… For hende byder 2012 på et DP skift, da hendes nuværende er tvunget på efterløn til sommer og ellers så er planen at hun skal lære endnu flere unoder end hun allerede kan…

For mor her blev 2011 en stor omvæltning… Jeg skulle for alvor finde mit ståsted som mor, kone, kæreste, veninde, datter, kollega… Nogle af rollerne er det gået nemmere med end andre… Bøvler vidst mest med veninde/kollega delen, men jeg håber at 2012 endeligt vil afklare hvor jeg står i begge tilfælde… Jeg har blandt andet lært at man ikke kan styre alting altid og at nogen gange så går det bare nemmest hvis man bare flyder med…. Jeg har fået en del rap over fingerne rent psykisk, senest for nogle dage siden… Nogle har gjort mere ondt end andre, men jeg har helt sikkert lært en masse af både store som små….

Og for lige at sætte punktum for 2011, så tog vi i går en beslutning som kan gå hen og ændre vores liv sammen som familie – heldigvis til det bedre… Men mere om det når planen er klar…

Jeg håber at 2012 bliver året hvor vi kan leve vores drøm/beslutning ud i livet, at vi og vores nærmeste fortsat vil være sunde og raske samt at vi kan tilbringe en masse tid sammen med dem vi holder af…

Rigtig godt nytår til dig og dine…. Pas på jer selv derude…

På skideren

Det er lige hvad jeg var i går, da min fine HTC (fødselsdagsgave – købt i maj 2011) bestemte sig for at afgå ved døden… Jeg fik liv i den gamle Nokia med rigtig tastatur og skod kamera… Og så kom chokket – for der lå kun tre numre på SIM kortet… Resten havde HTC telefonen taget med sig i døden sammen med min sociale (aka privatlivets) kalender…

Så er det man finder ud af hvor afhængig man er af det skidt og hvor rigtig meget på skideren når ham man skal have fat i’s telefonnummer ikke er blandt dem på SIM kortet…

Så hvis du mener jeg skal have dit nummer – gider du så ikke sende mig en sms eller en mail med dit navn og nummer…

Rigtig mange tak på forhånd!!!

P.S. Med lidt held skulle jeg være smart på telefonen igen i starten af det nye år!!! Rigtig glædelig forjul…

Ikea åbenbaring…

De af jer der kender mig ved at jeg har haft mit hyr med at få manden min med i ikea… Hidtil har jeg måtte tage med veninder og mine svigerforældre hvis jeg har ville i ikea, men det er så åbenbart ikke nødvendig længere.

Rouladen skal have et par lamper i julegave som kun findes i ikea, derfor måtte vi lægge vejen forbi ikea på julegaveshoppingen i går…

Hold nu godt så det blev dyrt.. Skulle egentlig bare have de der lamper der tilsammen kostede 200, alligevel blev regningen ufattelig meget dyrere fordi manden fandt det ene og det andet der også lige skulle med hjem… Og vupti så blev resten af rouladens julegave også fundet…

Her til morgen, så er huset også lige blevet ommøbleret udfra alt det ikea kan… Heldigvis kun i manden mins tanker…

Kan man tale om en ikea åbenbaring når manden allerede på turen hjem fabler om næste gang turen går til Ikea????