Alder i det danske samfund

er ret diffust begreb… “Alder er kun et tal” og “man er kun så gammel som man føler sig” er sætninger jeg hører ret ofte. Dog blev jeg sq godt nok sat noget på plads her den anden dag med hensyn til det der alder…

Min veninde, der er på alder  med mig, har i det sidste lange stykke tid døjet med kraftige rygsmerter, så kraftige at hun er blevet nødt til at stoppe sin drømmeuddannelse og stævne ud i arbejdsløsheden på kontanthjælp.

Min venindes fys er nu efter utallige undersøgelser ret overbevist om at min veninde har eller har haft en diskusprolaps. Så fyssen beder min veninde tage kontakt til sin læge for at få en henvisning til en MR-Skanning som ville kunne bekræfte en diskus. Lægen ordinerer bare kraftigere smertestillende og vil ikke henvise til en MR-skanning grundet hendes unge alder samt at det ville koste systemet kr. 30.000!

Og her er det så jeg står HELT af! Hvordan fanden kan alder spille ind i sådan et tilfælde??? Det forstår jeg sq ikke… Man (= systemet) vil ikke betale en skanning for min veninde der er i tyverne og ville have mange gode år på arbejdsmarkedet hvis hun blot får den rigtige behandling. Men man vil så tydeligvis gerne betale samme skanning til en 70-årig der længe er færdig på arbejdsmarkedet!!! I stedet kan det ende ud med at min veninde bliver førtidspensionist og dermed bliver tvunget til at leve på systemet resten af hendes liv fordi en eller anden praktiserende læge har fundet hende for ung og at kr. 30.000 er mange penge…

Korrekt at 30.000 er mange penge, men er helt liv på førtidspension ikke også det???

Undskyld mig – men jeg forstår det simpelthen ikke!

Dyr dame

Det er skisme en dyr lille dame der bor herhjemme… Og nej i det her tilfælde er det ikke undertegnede vi snakker om…

Jeg bestilte en Hummel Fyverdragt til Tøsebarnet, som viste sig at være aaaaalt for stor. En str. 98 i een model er så åbenbart ikke lig med str. 98 i en anden model.

Så den røg på loftet, til anvendelse næste år og jeg hentede så en af vores egne nede på lageret i en mere passende størrelse i slut september for så var jeg da sikker på at hun var færdig med at vokse for denne gang…

Men hold da helt kæft hvor blev jeg klogere, gjorde jeg… For hun var ikke færdig med at vokse, hun tog lige et spring i arm-længden, så voldsomt at hun drønede ud af den størrelse jeg havde købt for 117 i timen!!!

For fanden man altså… Nå men hvad er det man siger: 3 gang lykkens gang??? det satser jeg på, den var sq dyr nok den der nye flyverdragt…

Hummel dragten?? Stadig ALT for stor og i øvrigt solgt til veninden der akut stod og manglede en dragt til bonus datteren…

God timing

Netop som mor her er ved at være færdig med blog-syslerierne for denne gang, begynder det at pusle ude i barnevognen…

Eller – det fortæller babyalarmen hverftald…

Plan for torsdag aften

kl. 18.00: hyggeligt aftensmåltid alle tre

Kl. 18.30 Tøsebarnet i bad

Kl. 19.00: Tøsebarnet færdig i badet

Kl. 19.30 Tøsebarnet lagt i seng

Kl. 20: Mor ud at løbe

Kl. 21: Mor i bad efter løbetur

Kl. 21.30: I seng

Og den reviderede plan:

Kl. 18.00: Aftensmad for undertegnede og Tøsebarnet

Kl. 18.30: Tøsebarnet i bad

Kl. 19: Tøsebarnet stadig i bad

Kl. 19.30: Tøsebarnet i seng

Kl. 20: Tøsebarnet sover endnu ikke

Kl. 20.10: Jeg snakker med Lea

Kl. 20.45: Spiser en plade Rittersport

Kl. 21: sidder i sofaen og overvejer at hente den pose slik der er i skabet

Kl. 21.30: Sidder stadig i sofaen og overvejer stadig den der pose slik.

Ak ja, så meget for den planlægning 🙂

Torsdag morgen

Der er helt stille… Den eneste to lyde der høres er urets tikken og vaskemaskinens lystige snurren ude i bryggerset…

Snart vil huset summe af lyd men lige nu nyder jeg stilheden inden en lang men spændende arbejdsdag begynder…

God torsdag til dig og dine

P.s det er weekend i morgen;-)

Older posts