Opskrift: Lasagne

IMG_2058

I påsken lavede jeg en ordentlig omgang lasagne og det var som altid meget populært hos resten af familien. Jeg startede med følge en opskrift slavisk, men har efterhånden lært at freestyle ret meget i denne ret både med valg af grøntsager og kød, så den efterhånden fungerer som en “tøm køleskabet” ret. Jeg tænkte at jeg ville dele opskriften med jer.

Denne gang endte jeg med følgende:

  • 250g hk oksekød
  • 1 løg
  • 1 squash
  • 2 gulerødder
  • 2 pastniakker
  • en rest peberfrugt
  • 5 fed hvidløg
  • 1 ds. hk. tomater
  • lidt ketchup
  • 2 dl. oksekødsbouillon
  • Timian
  • Oregano
  • salt
  • peber

Fremgangsmåden:

Brun kødet (hvis fedtprocenten er lav så brug lidt olie). Tilsæt grøntsagerne og svits dem med i cirka 5 minutter. Tilsæt hvidløg, krydderier, hk. tomat og ketcup og kog det godt igennem (ca. 10 minutter). Tilsæt bouillionen og lad sovsen koge ca. 30 minutter.

Saml lasagnen, jeg bruger mornaysovs i stedet for bechamelsovs (det giver en mere cremet ret) og blander gerne kødsovs og mornaysovs i lagene. Start og slut med et lag sovs.

Lad lasagnen trække i 30 minutter inden den laves færdig i ovnen ved 180gr i 30 minutter. Efter 25 minutter kan du tilføje lidt revet ost på toppen.

Server med en grøn salat.

Som grøntsager kan du også bruge bladselleri, knoldselleri, persillerødder, brocolli – kun fantasien sætter grænser. Ligesom kødet også kan variere. Jeg har både lavet den med hk, kyllingekød, hk. svinekød og kyllingebryst filetter skåret i mundrette bider.

Mængden af kød kan også sagtens være højere, det kommer an på hvad jeg har i fryseren/køleskabet.

New In: Ray Ban

IMG_7808

IMG_7801

Jeg skrev lidt omkring valg af årets solbriller for et par dage siden (HER) og mine overvejelser omkring mærke/pris osv. Et par dage efter det indlæg kom jeg forbi ef de lokale brillebutikker, der lokkede med 20% på alle solbriller. Jeg tænkte at det ikke skadede at kigge lidt. Og 10 minutter senere spadserede jeg så ud igen med mine første par Ray Bans.

Nu undrer jeg mig mest over hvorfor det har taget mig så mange år at investere i et par kvalitets solbriller for hold nu op hvor er de lækre, pasformen helt perfekt og jeg lukkede kun øjnene lidt da jeg trykkede “godkend” på dankort terminalen. Jeg behøver ikke fortælle at de har siddet på hovedet af mig mere eller mindre siden jeg købte dem.

I dag er det første arbejdsdag efter påskeferien og jeg skal have fulgt op på min næste store opgave som skal launche her om 17 dage og se hvor langt vi er kommet. Så er der et par andre små opgaver der lige skal hhv. afsluttes og startes op. Efter arbejde skal Julie og jeg ud og have købt gummistøvler til hende, for med de lune temperaturer vi har fået os, så er termo gummistøvlerne ved at være en kende for varme.

Hvad skal du lave i dag?

Bolig detaljer

IMG_7789

Vi har jo malet vores køkken/alrum her i påsken og er nu gået fra en knækket hvid med noget lyserødt til hvidt med hvidt på. Jeg er absolut tilfreds og fortryder ret så meget at vi ikke har gjort det noget før. Jeg viste i lørdags det totale kaos med ting alle steder og det var virkelig noget der irriterede mig grænseløst Jeg vil bare gerne have alting kommer på plads hurtigst muligt, hvor min mand er lidt mere “lad os lige tage den med ro”.

I dag fik vi så sat de sidste ting på plads og jeg fik endelig min julegave op at hænge. Nemlig mit Karlson Big Time med Tal ur, som krævede lidt hjælp fra min søde mand at få sat op. Jeg har længe vidst lige præcis hvor det skulle sidde, men har ville vente til vi havde fået malet for at undgå mindst muligt flytten rundt.

IMG_7794

IMG_7796

Derudover har jeg flyttet lidt rundt på nogle af vores billeder – tidligere hang der en kæmpe kopi af vores bryllupsbillede ved trappen, men jeg synes at tiden var inde til noget nyt, hvori vi også kunne inkludere at vi faktisk er tre her i huset. Jeg var omkring meget forskelligt men vaklede mest mellem vores familie fortræt eller vores tre stjernetegnsbilleder som ellers har huseret på førstesalen indtil videre. Jeg endte med stjernetegnsbillederne fra Rikki Tikki, som jeg synes passer rigtig godt til det grå i tæppet på trappen og til det grå i sofan som står lige under trappen. Familieportrættet får plads over sofaen, når det har fået en ny ramme. Men der går nok lidt for jeg er løbet tør for rammer, så det må blive når jeg kan lokke Henrik med i Ikea.

Ellers er dagen gået med at slappe af, lege med Julie og ordne vasketøj inden hverdagen kalder igen.

Jeg hå ber at du også har haft en dejlig påske.

Jetlag

IMG_0966

Nogenlunde det her har jeg haft lyst til det meste af eftermiddagen i dag. Jeg synes det er imponerende at jeg overhovedet kan få jetlag følelsen af en times forskel. Det er ligesom når jeg er i London, hvor bruger jeg altid den første dag på at lande oven på jetlagget. Det er ret sjovt for da jeg var yngre synes jeg ikke at jeg havde de store problemer med hverken sommer/vintertid eller et London besøg. Det må være noget der kommer med alderen.

Og Julies reaktion…. Hun startede med at sove til 09:20 hos mine forældre i morges. Nogenlunde 12 timer senere havde Henrik et gevaldigt hyr med at få hende i seng. Jeg frygter allerede for putningen i morgen. Når alt brokkeriet over jetlag følelsen er ovre så er det da mega fedt at det nu endelig er sommertid og lyse aftener.

Bortset fra at jeg konstant har rendt rundt som en zombie i dag så lykkedes det os at få malet vores køkken/alrum anden og sidste gang inden middag. Og i løbet af eftermiddagen kunne vi så gå i gang med at sætte tingene på plads igen. Uhh jeg er virkelig ikke god til det der limboland hvor der bare står ting overalt og man ikke kan finde noget som helst. Og der er i øvrigt heller ikke plads til noget som helst. Og her er vi desværre stadig.

Heldigvis havde mine forældre inviteret på aftensmad, for vi nåede ikke at få køkkenet gjort klar til at lave mad i. Så mine forældre serverede andesteg mit alles og min søde mand er nu i den syvende himmel.

I morgen, som også er sidste feriedag i denne omgang, skal jeg desværre arbejde en lille smule, men ellers skal vi have sat de sidste ting på plads og ellers bare slappe af inden hverdagen igen kalder på tirsdag.

Hvad har du lavet i dag og er du lige så hårdt ramt af det her tidsskift som jeg er…

Mit udsyn lige nu

IMG_2050

IMG_2051

IMG_2052

Velkommen til mit rodet hjem. Som jeg efterhånden har nævnt en del gange så har vi de sidste par måneder haft gang i det helt store ommøblerings projekt herhjemme og nu er vi så nået til det sidste step, som er maling af væggene. Ja ja vi burde nok have startet med det. Men vi havde håbet at vi blot kunne slippe med en nedvaskning af væggene.

Så vi afleverede Julie hos mormor og morfar til hygge og overnatning. Og gik derefter i gang med afdækning, malertape og derefter pensler og maling. Så nu har alle væggene fået første gang og tører nu natten over inden de får anden gang i morgen inden Julie kommer hjem.

I aften har vi bestilt bord på Papas her i Middelfart for med det rod vi har er det ikke lige muligt at lave mad. Eller også udnytter vi i den grad at være børnefri.

Hvad laver du i dag?

Older posts