New In: Calvin Klein Tote Bag og en tur til Neumünster

IMG_8310

IMG_8311

IMG_8317

I weekenden var Henrik og jeg en tur i Tyskland dels for at fylde lageret af huslige produkter samt usunde sager op ved Fleggard, men ligeså meget for at få shoppet lidt.

Vi har længe begge trængt til nyt tøj og havde hørt godt om McArthur  Glen Designer Outlet i Neumünster fra flere personer. Og da vi selv havde gode erfaringer med en af deres andre outletbyer så var vi ikke lang om at bestemme lørdagens destination.

Henrik fandt hvad han kom efter, nemlig nye jeans og poloer. Jeg fandt lidt tøj hos Esprit og så faldt jeg over den her taske. Jeg har længe været på jagt efter en kvalitetstaske der kan rumme min bærbar pc’er, diverse ledninger, headsets, notes blokke og hvad jeg nu ellers slæber med på sådan en arbejdsdag + alt det andet dame-dims. Pung, nøgler, make-up, skiftesko osv. Men jeg har ikke kunne finde noget jeg dels kunne lide og dels kunne opfylde alle mine krav. En ting er jo størrelsen, der skal også være mulighed for at have den over armen, over skulderen og også være lidt rumopdelt.

Jeg har lidt kigget på Michael Kors og faktisk også en Samsonite med hjul og det hele. I lørdags stoppede den jagt ret brat. Jeg faldt over tasken her mens Henrik prøvede jeans og jeg egentlig var på vej hen for at prøve undertøj. Tasken spøgte i mine tanker i de næste 30! minutter og jeg vidste bare at jeg blev nødt til at have den med hjem.

Calvin Klein’en opfylder alle mine krav, er lavet i det lækreste bløde læder og så er jeg vild med de lidt rå detaljer. Og det bedste er prisen. Omkring 800kr måtte jeg af med for den. Jeg forudser et langt og lykkeligt ægteskab.

I dag tester jeg den for alvor – turen går til København og jeg glæder mig. Både til at se hvad tasken egentlig kan men også til at se mine kollegaer.

P.S Ja Neumünster Designer Outlet kan sagtens anbefales, jeg vil gerne tilbage men ikke på en lørdag. Hold nu op hvor var der mange mennesker.

Forkølet på 3 uge

IMG_3354

IMG_3356

Jeg er forkølet på nu 3. uge og jeg skal ærligt erkende at jeg er ved at være en smule træt af det. Jeg er træt af at pudse næse, jeg er træt af at hoste som en der har røget i 30 år og jeg er generelt træt af lyde som en gammel kaffe maskine der trænger til at blive afkalket når jeg trækker vejret. Jeg har dog ikke været forkølet de sidste 18 måneder så giver det jo god mening at kroppen lige skal genstartes, men behøver det lige være når jeg har allermest travlt på jobbet.

Under alle omstændigheder så glæder jeg mig til at få fuld kapacitet på lungerne igen og en hel nattesøvn. Omvendt er jeg også blevet kaffe detoxet, jeg kan åbenbart ikke fordrage kaffe når jeg er forkølet. Jeg er gået over til the og har efterhånden smagt mig igennem diverse former for urte the – nogen bedre end andre. Mere om det i et andet indlæg.

Derfor er det også meget begrænset hvad jeg har lavet ud over at sove og arbejde. Den anden aften blev det dog til en tur op i parken ved det gamle psyk. Vi fodrede ænder, samlede kastanjer og legede på legepladsen. 30 gyldne minutter for os alle tre lige der midt i en travl hverdag.

Årets Vinterjakke Jagt

IMG_7557

er skudt i gang. Det er som sædvanlig en møjsommelig affære – ikke mindst fordi at i år er det både Julie og jeg der skal have nye jakker.

Julie er forholdsvis nem at finde jakke til, den skal være vandtæt, vindtæt og ikke mindst åndbar og så skal den være lavet i et materiale der kan tåle at blive skambrugt og rullet i mudder på skolens legeplads og ikke mindst at betale sig fra uden at skulle punge flere tusinde kroner ud. Det burde da være til at finde ikke? Og så har jeg endda ikke taget at hende og jeg også skal blive enige om farve og design med i betragtningen.

Når det kommer til mig selv bliver det straks meget værre. Jeg er jo typen der i mange år har kørt med flere jakker på en sæson. En til pænt brug, en til pænt/arbejdsbrug, en til arbejdsbrug/fritid og en til ren fritid. Vi snakker altså 4 jakker, og nej alle 4 jakker er ikke købt i samme sæson, måske en eller 1. Og nogen jakker holder også længere end andre.

I år står de dog på mærkværdigvis til alle at skulle udskiftes og jeg overvejer at nøjedes med en jakke – måske to. Og jagten er sat ind – jeg lærte sidste år at der er lige så stort ræs på dame vinterjakken som der er på børnevinterjakker.

Jeg har blandt andet kig på Asos, Engelbert Strauss eller måske Esprit. Er du lige så tosset omkring mængden af vinterjakker som jeg? Og hvilke vinterjakker kan du anbefale?

Sensommer og fodboldbarn

IMG_3301

Julie er begyndt at spille fodbold – ikke bare pjat fodbold, men sådan rigtig fodbold med hold, træning, kampe, fodboldstøvler, benskinner og hele molevitten. Og hun elsker det. Det betyder så også at hun 2 gange om ugen skal køres derned, selvom vi bor ret tæt på, så skal hun krydse en ret stor vej og det er jeg for meget pyllermor til at hun får lov til selv.

Som gammel fodboldspiller er det også ret sjovt at se Julie løbe rundt derinde, og jeg prøver at styre mig så godt som jeg nu kan ude på sidelinjen og ikke råbe eller kommentere alt for meget, så sådan en time går nu egentlig meget hurtigt.

Men jeg kan dog godt mærke at den tid vi bruger på det, går fra meget andet – blandt andet min motion. Nu har jeg jo teamet op med en diætist og personlig træner og har dermed lovet at træne 2-3 gange om ugen, så derfor snørrede jeg i dag løbeskoene og løb ud på godt 3km rundtur i området mens Julie trænede fodbold. Reelt set kunne jeg godt have løbet længere, men varmen gjorde at det simpelthen var tungt, hårdt og sveden drev da også af mig da jeg kom tilbage. Hovedsagen er dog at jeg rent faktisk kom afsted, så nu prøver jeg at gøre det til en vane.

Og hvor er det dog skønt med sådan en varm og solrig sensommer – vi nyder det og tilbringer mange af timerne udendørs i haven eller i gården. Åhh jeg håber det fortsætter lidt endnu.

Manglende Motivation

trineb-skagen (2)

Det er ganske længe siden jeg sidst har tjekket ind her på bloggen – lidt bevidst og ret meget ubevidst. For at være ærlig så havde lidt mistet motivationen. Både til at blogge, til mit arbejde, til at spise sundt og til at dyrke motione måske bare sådan lidt generelt. Post sommerferie-dovenhed kan man vel egentlig godt kalde det.

Jeg har sådan lidt vandret rundt i ingenmandsland, qua Henrik fik nyt arbejde som han virkelig er glad for, så har jeg endda selv overvejet hvis ikke Projekt Assistent hvad så? Dermed ikke sagt at jeg har været ude og søge hel masse for det har jeg på ingen måde. Jeg har blot overvejet mine fremtidsmuligheder med min nuværende erhvervserfaring og uddannelse. Og jo glæden og motivationen er kommet tilbage.

Jeg har ligeledes haft mindre lyst til at blogge og jeg havde hele tiden den her men så kommer der ikke nogen ekstra-løn, qua de sponsorerede indlæg. Og så var det jeg igen kom til at tænke – er meningen med min blog at tjene penge, er meningen med min blog at jeg skal føle mig forpligtet til at lave en masse indlæg fordi jeg bliver betalt for det? Jo vidst er mine sponsorede indlæg nogle jeg ville have skrevet alligevel, hvorfor så sige nej til at få lidt ud af det? Men det skal ikke være hoved baggrunden for at blogge. Og derfor har der været ret stille.

Dermed ikke sagt at jeg ikke har haft noget på hjerte for det har jeg skam. Den sidste tid har trods den manglende motivation nemlig budt på både en tur til København, Odense, en bytur med en kollega og et besøg i aller yndlings London, hvor det lykkedes mig at slæbe allertiders forkølelse med hjem. Den sætter i højeste grad standard for tempoet i denne weekend.

Men nu er jeg tilbage, med færre sponsorede indlæg (de vil stadig dukke op fra tid til anden, men det skal ikke længere være en stressfaktor for mig) og med meget mere mig. Det er vel heller ikke så tosset endda?