Camping Bella Italia

il019-lake-garda-bella-italia-campsite-italian-lakes-pool-overview-b_tcm15-61922_tcm21-61922

il019-lake-garda-bella-italia-campsite-italian-lakes-waterslides-a_tcm15-61924_tcm21-61924

Nu har vi i et par år været på ferie ved Peschiera som ligger i den sydlige del af Gardasøen. Alle gange har vi valgt at bo i mobilehome. Det første år boede vi på Altomincio Family Park som ligger et par kilometer fra selve søen. De sidste to år har vi boet Camping Bella Italia som ligger med direkte udgang til søen.

Min favorit af de to er helt klart Bella Italia, som er en absolut fantastisk camping plads til hele familien. Pladsen er rigtig stor, men den er på ingen måde uoverskuelig da man bor på små veje. Der er nogle hovedveje på pladsen, som de små veje støder ud til. Der er mulighed for både lejligheder, bungalows, telte, mobilehomes og der er også mulighed for at medbring egen campingvogn eller telt.

Vi valgte at bo i mobilehome begge år. Man kan leje mobilehomes direkte ved Bella Italia eller ved en af de mange tour operators. Det første år bookede vi via Euro Camp og i år bookede vi via Select Camp. Vi har været super tilfredse begge år. Den overvejende grund til at booke ved et andet selskab i år var prisen for Bella Italia er en forholdvis dyr camping plads sammenlignet med andre pladser i området.

il019-lake-garda-bella-italia-campsite-italian-lakes-shops-a_tcm15-48079_tcm21-48079

il019-lake-garda-bella-italia-campsite-italian-lakes-pizzeria-a_tcm21-69380

il019-lake-garda-bella-italia-campsite-italian-lakes-notice-a_tcm15-48075_tcm21-48075

Pladsen er som nævnt rigtig stor, men det betyder også at man nærmest ikke behøver at forlade pladsen i al den tid man er der, med mindre man selvfølgelig gerne vil se noget andet. Campingpladsen har eget, meget velassorteret supermarked, der er grønthandel, dimseshops (her mener jeg turist items som magneter, glaskugler, bikinier, solhatte, badedyr osv.), der er en lille legetøjsbutik, post/turistinformation og ikke mindst barer, eget gelateria, pizzaria og ikke mindre end 3 restauranter.

Og så har jeg slet ikke nævnt alle de aktiviteter som campingpladsen også byder på foruden et vælg af legepladser, pools med vandrutchebaner for alle, hoppeborgspark, bumperboats osv. Og så er der jo også søen, camping pladsen har egen stenstrand hvor der er mulighed for at leje vandcykler og paddleboards og så er der også mulighed for parasailing, bananbåde og vandski.

il019-lake-garda-bella-italia-campsite-italian-lakes-restaurant-c_tcm21-69382

il019-lake-garda-bella-italia-campsite-italian-lakes-restaurant-d_tcm21-69383Camping pladsen har tre restauranter liggende på selve pladsen. Le Terrazze som ligger cirka midt på pladsen tæt på supermarked og de andre små butikker med udsigt ud over søren, Corte Riga som ligger tæt på pool området og La Locanda som ligger ved hotellet.

Vi har spist på både Le Terrazze og Corte Riga som begge byder på de italienske specialiteter på turist niveau. Ikke specielt wauw-effekt men maden er god, stederne hyggelige og der er god plads til børn.

Vil man spise rigtig god italiensk mad så skal man blot gå 5 minutter væk fra pladsen, eller tage bilen/campingpladsen eget tog ind til Peschiera, hvor der er et væld af restuaranter.

Så jo Bella Italia er bestemt en campingplads for hele familien.

*alle billeder er lånt af eurocamp.dk*

Hvidt på hvidt

img_0254

img_0262

Som jeg nævnte i et tidligere indlæg så har vi malet soveværelset og stuen på vores førstesal de sidste par dage. Det har virkelig trængt længe og selvom det ikke har været rum vi har benyttet de sidste par år, så er det alligevel dejligt at få det krydset af listen og overstået.

Vi malede sidste år vores køkkenalrum og opdagede i den forbindelse at den farve vi troede var sådan en flødefarvet sag i virkeligheden var svagt lyserød. Sjældent har jeg set Økonomimanden så bleg som da han opdagede det. I kan jo selv se forskellen på det nederste af de to øverste billeder. Nu bliver det hele hvidt med hvidt på.

img_0255

Men nu er det overstået og der var endda også tid og plads til at inddrage Barnet i maleriet. Nu mener hun så at vi da lige kan male hendes værelse også. Det gør vi nu ikke – tilgengæld maler vi bryggerset om 14 dage og så er vi færdige med maleriet i denne omgang. Så mangler der blot at blive skiftet gulvtæppe på førstesalen og så er vi mere eller mindre klar til at sætte huset til salg igen.

Heldigvis er der stadig en dag tilbage af ferien og mon ikke den forsvinder i huslige gøremål som rengøring og tøjvask.

Hvad laver du i dag?

Ferie i Danmark

img_0251

img_0237

Vi kom hjem fra små to ugers ferie i Italien sidste fredag og havde heldigvis en uges ferie mere herhjemme. Vi havde drømt om sol, sommer, ture til stranden, ture ud i det danske land for at se og opleve. Men lad os bare være ærlige, det er der ikke blevet så meget af for vejret har været elendigt.

I stedet har vi været lidt praktiske som nogen af jer sikkert allerede har set på min instagram profil. Vi har malet på førstesalen, lavet nyt klædeskab til mig, slået græs som var blevet alt for langt efter to ugers ferie, ordnet vasketøj, ryddet op og pakket væk. Men der er heldigvis også blevet tid til legeaftaler for barnet, besøg hos gode venner i Varde og gåture inklusiv is ved Hindsgavl Slot, hvor det øverste billede også er taget.

img_0232

Og så havde Økonomimanden fødselsdag midt i det hele, det fejrede vi med æg og bacon til morgenmad, nattøj til ud på eftermiddagen og så sluttede vi af med aftensmad på Cafe Vivaldi i Fredericia. Det sted kan i øvrigt varmt anbefales. Jeg fik deres Classic Burger, som kan ses på billedet, Økonomimanden fik deres Club Sandwich og Barnet konfirmede uden øvl og bøvl deres børnemenu med Fiskefilet og Pommes.

Vi har heldigvis et par dages ferie mere tilbage og her har vi blandt andet planer om aftensmad med søde venner, mere maling på førstesalen og så skal vi vidst også til at kigge lidt på hvad Barnet mangler til skolestart her om 14 dage og så kalder hverdagen altså igen på mandag.

God weekend til dig og dine.

New Baby on Wheels

billede-21-04-2017-08-40-00

Som I som bekendt ved, havde vi vores kvaler med vores tidligere familiebil. Den gik i stykker nærmest for et godt ord. En kollega sagde på et tidspunkt til mig at vi jo sådan set ikke behøvede at købe en ny bil, for det var vi allerede godt i gang med. Stykke for stykke altså.

Men i påsken, gik den gamle endnu engang i stykker (batteriet var fladt) og så fik vi nok. Så meget nok at vi dagen efter befandt os hos Tegllund (nu Autocentralen Kolding) hvor vi prøvekørte bilen på billedet.

Den blev vi svært begejstret for, så efter endt prøvetur og forhandling underskrev vi en købsaftale. Ugen efter kunne vi så hente Økonomimandens nye bil, som således også fragtede os til og fra Italien. Den er helt bestemt godkendt efter alle kunstens regler, også af husets yngste beboer som har erklæret stor kærlighed til den.

Og hvad er det så for en? Det er en Opel Astra 1,4 Enjoy St med 150HK, indbygget navigation, bakkamera, parkeringscensorer og alt hvad der ellers kan bimle og bamle af ekstraudstyr. Jo den har også ratvarme!

Virker alt det der ekstraudstyr som bakkamera og parkeringscensorer så? Tilsyneladende kun når det er Økonomimanden der kører, for jeg har allerede formået at lave ridser i den 2! gange.

P.S Nej kvinder kan ikke køre bil.

Lago di Garda – you were good for me.. again

img_0101

img_0192

img_0166

img_0098

Foråret og den tidlige sommer blev lidt mere hektisk end først antaget, så årets sommerferie var tiltrængt på mere end et plan. Det var tiltrængt fordi jeg savnede tid med familien, de savnede tid med mig og jeg trængte til at få skuldrene sænket og koble helt fra.

Så de 9 dage i Italien og to dage i det sydlige tyskland var helt på sin plads. Jeg fandt en ro ved sidde på en sten eller en bænk på de tidlige morgner som jeg kun momentvis har fundet andre steder i forårets løb. Jeg nød de langsomme løbeture langs søen og ind til Peschiera og jeg nød at tilbringe tid med familien hvor der var tid til at grine, fjolle og bare generelt at være.

At solen samtidig skinnede fra en skyfri himmel og dermed har givet mig en ganske ok tan samt de to dages shopping spree i Metzingen er jo kun ren bonus ved siden af alt det andet.

Nu er vi hjemme igen, her er ferien af en lidt anden karakter for den står på praktiske projekter såsom stor-oprydning på første salen og på barnets værelse, ny garderobe/klædeskab til mig og hækklipning. Vi har heldigvis også tid til at holde fødselsdag for økonomimanden, se en masse af vores dejlige venner inden hverdagen for alvor kalder igen i næste uge.

Holder du også ferie? eller du startet op igen efter endt ferie?