Liveblogging fra luftmadrassen

Hvor jeg pt er strandet med de lede bækkensmerter ( og jeg er fandme ikke engang gravid)…

Nå men det jeg ville sige var at bækkensmerter, blærebetændelse og en aktiv 2 årig er en herre dårlig kombination…

Aftensmaden er dog helt i top ifølge 2årig datter og manden… 2 årig har nemlig bestilt babager!! (Pandekager for de indviede)..,

Og nu skal jeg tisse for 117 gang på den sidste halve time…

Alder i det danske samfund

er ret diffust begreb… “Alder er kun et tal” og “man er kun så gammel som man føler sig” er sætninger jeg hører ret ofte. Dog blev jeg sq godt nok sat noget på plads her den anden dag med hensyn til det der alder…

Min veninde, der er på alder  med mig, har i det sidste lange stykke tid døjet med kraftige rygsmerter, så kraftige at hun er blevet nødt til at stoppe sin drømmeuddannelse og stævne ud i arbejdsløsheden på kontanthjælp.

Min venindes fys er nu efter utallige undersøgelser ret overbevist om at min veninde har eller har haft en diskusprolaps. Så fyssen beder min veninde tage kontakt til sin læge for at få en henvisning til en MR-Skanning som ville kunne bekræfte en diskus. Lægen ordinerer bare kraftigere smertestillende og vil ikke henvise til en MR-skanning grundet hendes unge alder samt at det ville koste systemet kr. 30.000!

Og her er det så jeg står HELT af! Hvordan fanden kan alder spille ind i sådan et tilfælde??? Det forstår jeg sq ikke… Man (= systemet) vil ikke betale en skanning for min veninde der er i tyverne og ville have mange gode år på arbejdsmarkedet hvis hun blot får den rigtige behandling. Men man vil så tydeligvis gerne betale samme skanning til en 70-årig der længe er færdig på arbejdsmarkedet!!! I stedet kan det ende ud med at min veninde bliver førtidspensionist og dermed bliver tvunget til at leve på systemet resten af hendes liv fordi en eller anden praktiserende læge har fundet hende for ung og at kr. 30.000 er mange penge…

Korrekt at 30.000 er mange penge, men er helt liv på førtidspension ikke også det???

Undskyld mig – men jeg forstår det simpelthen ikke!

Hvad fanden er det

med de der tandlæger????

Og hvorfor er det lige at man frivilligt sætter sig i den stol for at få ens tandsæt flået fuldstændig fra hinanden??? (OK måske ikke, men det føltes kraftedme sådan)…

Og så tillader de sig fandme at stille sig op ved udgangen og række hånden ud “Ja det bliver så kr.xxxx,xx!”

Og på tirsdag gør jeg det så igen…

Stof til eftertanke

Har fået – og slettet ikke mindre end 42 kommentarer i dag, alle spam…

Konklusionen må være at jo mere man blogger, jo flere spam kommentarer får man…

Misforstå mig ikke – jeg elsker kommentarer hvis de vel at mærke er skrevet ordentlig og kun på eet sprog..

Og sidst men bestemt ikke mindst: hvem satan i hede hule helvede har råbt: Hey kom og spam den her blog??? For det er hvertfald ikke mig… Nå så!!!

Det var dagens sidste udbrud, nu går jeg i seng… Sov godt!

Jeg har et hul…

I mit badeværelsesgulv!!!

Vi satte varme på i sidste uge og konstaterede at vores fjernvarmeanlæg nok lige krævede en lille justering eller to… Trykket forsvandt nemlig lige så hurtig som vi fyldte vand på… Og så der den der pumpe der larmede helt vildt…

Altså VVS’eren mødte op og kiggede på anlægget… Fyldte lidt vand på og spurgte så om vi havde en udvidet-rørskade-forsikring!!! Allerede der begyndte det at lyde lidt smådyrt… Vi gik ok fra forsikringen og ganske rigtig en søgning viste at der var en lækage på et af varmerørne i det ene badeværelse…

Der blev hugget gulv op og røret udskiftet og nu står det så som ovenstående billede… Der var åbenbart en utæthed i en af silicone fugerne og når sådan et jernrør så er pakket ind i isolering (aka rockwoll – og hvad fanden tænkte den bygherre på lige der) så skal det jo tærres op med tiden… Og tiden var så nu…

Nu afventer vi at det tørrer fuldstændig dernede inden gulvet kan støbes op på ny…

Og som sidebonus kunne VVS’eren så oplyse, at han anbefaler at vi skifter fjernvarmeanlægget. Cirkulationspumpen er eftersigende stået af og da anlægget også har en del år på bagen og skulle skiftes indenfor et par år alligevel…

Så lige nu har vi ikke noget varme og udsigt til en gigantisk VVS regning (forsikringen betaler desværre kun lækagesagen)…

P.S. Behøver jeg sige at mine tæer fryser lidt???

P.P.S: Fandme godt man har den der varmeblæser fra de-frosne-vandrør-tiden…

Older posts