Bryllupsbilleder del??

Jeg har sq ikke tal på hvor mange indlæg jeg efterhånden har postet, men her kommer hvertfald endnu flere billeder:

Dette er, så vidt jeg ved, det eneste ordentlige billede af min far og mig på vej op ad kirkegulvet… Jeg havde travlt, havde jeg 🙂

Brudepige og ringbærer… Eller prins og prinsesse 🙂 Ingen tvivl at både nevøen og nevøens moster nød det..

Man ser alligevel tingene bedst på onkels arm 🙂 Synes det er så herligt et billede…

Æv bæv nu skal onkel og tante have ris… eller jubii jeg må smide med maden uden at mor bliver sur 😉 1 stk. veloplagt gavtyv..

Ha det lykkede ikke Thomas – det gjorde det så ved naboen 😉 Man kunne hvertfald se hvor jeg havde været resten af aftenen..

Ankomst til Comwell – jeg havde sådan lidt den her følelse “Er du færdig nu?? For jeg skal fa… tisse!”

Omringet af forlover, svoger og svoger… Nej det er ikke nemt når fyrene også vil kysses 🙂

Så gik brudeparret under bordet… Hvem fanden har opfundet den tradition??? Og det samme gælder med den på stolen.. Det er jo hverken til at komme op eller ned med sådan et skrummel på 🙂

Pas på fingerne…

Kassen indeholder en falske Asti og 50 hilsner fra alle vores gæster, enkelte som var faldet for aldersgrænsen og hinanden.. Den må åbnes d. 29. august 2010.. Jeg synes ideen og tanken er super, vi glæder os hvertfald til at åbne kassen…

Brudevalsen – inden brudeparret laver rejespjæt for at undgå at falde i kjolen… Mand, det var lige en ting vi ikke havde taget højde for…

En glad brudgom med sin mor (og lidt kysseri fra søster og kæreste)… Der var absolut ingen tvivl om at det var hendes søn, der blev gift den dag… Hvor dælen hvor var hun stolt…

Flere bryllupsbilleder

Jeg kan se jeg er lidt bagefter med de der bryllupsbilleder… Javel ja her kommer så lidt flere…

Gavekigning og her kan man så rigtig se slæbet på kjolen… Er I godt klar over hvor møgbeskidt det er i dag??

“Den er så stor..” Ved ikke hvad Henrik forsøger at forklare, men det er tydeligvis noget der kræver store armbevægelser 🙂

Et glad brude inden brudevalsen… Kort forinden havde en eller anden venligt sindet menneske været en tur inde under alle mine skørter – for at sætte slæbet op, så det er muligt at danse uden skvatte alt for meget kjolen.. (det klarede jeg fint alligevel)

Snapshots del 2

Jeg sagde jo at der kom flere billeder fra brylluppet efterhånden som jeg får dem fra venner og familie..

Her er så lidt flere:

Mig og min mutti lige inden en meget bevæget “vi ses” seance… Uhhh kommer jo næsten til at tude igen…

Mig og min far 5 minutter inden bilen kom og der var afgang… Billedet er i øvrigt også taget 5 minutter inden Marie måtte hen og lave en akut negleredning 🙂

Så er vi på vej – jeg ser lidt nervøs ud, men det var jeg egentlig ikke før vi stod i Våbenhuset og ventede på at døren gik op.. SÅ kørte hjertet tilgengæld også med 160 i timen…

Nu som mand og kone (eller dame om man vil).. Hr. og Fru Borg Bording… Og ja hånd i hånd – man går sq da ikke med sin mand under armen eller omvendt.. (Vel Hanne??? :o))

Og her så beviset så for jeg rendte og rystede ris ud af kjolen resten af dagen… Tak for det Thomas – bemærk i øvrigt den lille gut ved siden af. Han fandt riskastningen ganske underholdende og syntes i øvrigt det var herligt at man måtte smide med maden uden at få skæld ud…

Et meget glad og lykkeligt brudepar (bruden nu med lettelsens smil, nu kan hun nemlig trække vejret igen) Og hermed svar på Alice spørgsmål: Nej hun syede íkke noget i så jeg kunne lynes, hun lynede op til cirka lænden og syede så et stykke stof i hen over lynlåsen, hvilket var ensbetydende at Henrik måtte sprætte mig op kl. 04.00 da jeg skulle ud af kjolen igen. Noget der utvivlsomt morede manden ustyrligt meget…

Jeg elsker i øvrigt det øverste billede – alene for de smil og ansigtsudtryk vi har..

Og nårh ja, så har vi i øvrigt modtaget fotografens billeder. Som jeg plejer at sige: fantastiske billeder fra en fantastisk dag… De er simphelthen blevet så gode og så er det bare lige vores stil..

Jeg kan se i den mappe ustandseligt og når den bliver vist frem så er jeg bare nødt til at se med…

Det absolut bedste har vi fået lavet i størrelse stort og det hænger nu på ende væggen ved trappen.. Så ser man på det hver dag når man går ned af trappen 🙂

Og til allersidst kommer så her det eneste rigtige “perfekte” spontane kyssebillede.. Det er taget da alle gæsterne forlod hallen for gå op mod restauranten og middagen. Vi stod der som de sidste og så var det jeg sådan fik lyst til at kysse min mand og det gjorde jeg så…

Det fangede min onkel – fuldstændig perfekt… Og det er egentlig meget sigende for hvad præsten blandt andet sagde til os i sin tale: Husk at kysse hinanden..

Og de ord lader vi stå som de sidste: Husk nu at kysse din kæreste (og det satans liv:-))

P.S. ja Alice – at tænke tilbage på den dag løfter humøret til uanede højder…

Typisk Trine

Nå men nu har jeg så ladet jer tro at vores bryllupsdag var så iihh og åhh så perfekt…

Misforstå mig ikke, det var den også, der er bare et lille twist her… Noget som bare er så tyoisk mig…

Jo altså, min kjole var jo iiihh så fin og den sad bare perfekt i kirken, under fotograferingen og under velkomsten på Comwell…

Forretten gik ok og så gik det galt… det viste sig at kjole *taaadaaa* var for lille til mig…

Den strammede simpelthen så meget nede omkring livet at jeg så småt fik smerter i ryggen, kvalme, sure opstød og fik lidt problemer med at trække vejret…

Så efter halvdelen af min hovedret sprang verdens sødeste og bedste tjener til, hjalp mig ud så jeg kunne få noget frisk luft, et glas vand og to panodiler til rygsmerterne.. Derefter lynede hun mig ned i ryggen sådan at jeg kunne få luft, men at sløret dækkede for den åbne lynlås i ryggen.. Derefter fik jeg 5 minutter for mig selv inden jeg blev hjulpet ind igen…

Kjolen er således kun lynet op til cirka lænden på mig og for oven er den holdt sammen af hægten…

Så går det jo som den slags n gør, når jeg er involveret. Hægten springer!!! Og så fik jeg ellers travlt med at holde fast i kjolen…

Vores søde tjener ser dette og hjæper mig og Henrik ud og ned af trappen.. Hvilket må have set ret komisk ud, for jeg havde travlt med at holde kjolen oppe og Henrik holdt sammen på den i ryggen og skrævede desuden 5 skridt bagefter (der var jo slæb på monstrummet)…

Vel nede klipper vores søde tjener et stykke ud af kjolens underskørt og syer det fast i ryggen på kjolen, således at jeg kan holde ud at have den på resten af aftenen… Derefter fik jeg to Balancid til at holde mavesyren nede. Et kvarter senere var vi tilbage i lokalet og jeg var nu atter fit for fight.

Kjolen holdt og vi havde alle en uforglemmelig aften…

Behøver jeg sige at Henrik og jeg stod ude på Comwell med buket blomster, et par dage senere, som tak for hjælpen… Hun reddede jo simpelthen min aften, hvis ikke hun havde været der, ja så ved jeg ikke hvad vi havde gjort..

Det at kjolen var for lille gjorde at det ikke var en perfekt dag hvis man ser koldt og kynisk på det.. Og alligevel så var det en perfekt dag, om ikke andet så fik vi og tjeneren hvertfald et godt grin..

P.S. Der må gere grines, klappes og siges “Flooot Trine”

Snapshots

Hermed følger et par ekstra snapshots fra dagen

Så er det overstået og vi fandt de rigtige pladser 🙂

Lige ankommet til Comwell

Så høflig man kan være

Kys kys…

Lige inden brudevalsen – Henrik forklarer mig at i aften fører han!!

Brudevalsen…

Min mor, bror og jeg selv…

Æresporten på Comwell… Festen er på det tidspunkt godt i gang inde bag ved døren… Og lige efter strøg vi ind og fortsatte vores deltagen…

Older posts