Hverdagen ramte

Så ramte hverdagen med skole, madpakker, møder og rejser. Med hverdagen fulgte også endnu en blogpause, mens jeg fandt mig til rette i rollen som enlig mor den ene uge og mig selv den anden uge. Jeg er ikke nødvendigvis sikker på at jeg helt har fundet mig til rette i de roller endnu, men Rom blev heller ikke bygget på en dag og man lærer jo også hele livet.

Det virker dog til at Barnet og jeg har fundet vores roller overfor i hinanden i den nye konstellation omend den sidste måned i den grad har været en turbulent en for især Barnet, men også mor her har været meget berørt. Kort fortalt har Barnet haft en del konflikter i skolen med klassekammerater, der er endt i  ud i fysiske slagsmål.

Det har naturligvis skræmt Barnet så meget at både Økonomimanden og jeg oplevede voldsomme reaktioner fra hendes side samt at hun blev bange for at være alene. Jeg tror dog at vi er ved være ude på den anden side igen, Barnet viser igen overskud og jeg får igen lov til at gå i bad “unsupervised”. Nu mangler vi bare at den rolige nattesøvn indfinder sig igen, men jeg tror efterhånden på at det er de sidste krampetrækninger vi har med at gøre.

Efteråret ramte også og på trods af at ovennævnte har  fyldt meget i både Barnets og min bevidsthed, så har vi også haft tid til at nyde efteråret og ikke mindst at fejre en 8 års fødselsdag (hvor forsvandt de 8 år hen?). I takt med at balancen og overskuddet vender tilbage, så satser jeg også på at overskuddet til bloggen også kommer tilbage.

 

 

Next Stop: Lazise

Next Stop Lasize - billede

Lake Garda

Er det ikke næsten altid sådan at ferie avler mere ferie? Sådan er det hvertfald hos mig. Ikke fordi jeg som sådan trænger til ferie her og nu (jeg har jo lige haft en uge af slagsen), men for mig er det ligeså meget forventningens glæde ved at skulle afsted.

Årets sommerferie er derfor booket – vi snupper 10 dage ved Gardasøen endnu engang. Skal du aldrig opleve noget andet spørger du? Og jo det skal jeg da. Men lige nu hvor Barnet er de her 7 år, hun gider ikke slæbes med på de store vilde udflugter til storbyerne, ud og se alverdens seværdigheder. “Jeg vil faktisk bare gerne gå med bare tæer, bade og spise is fra Italien” var kommentaren da jeg spurgte hvad hun godt kunne tænke sig i sommerferien. Jeg skal være ærlig og indrømme at vi i øvrigt er svært enige om det.

Med den in mente så er Gardasøen det sikre valg, der er ikke for langt at køre og vi er relativt sikre på godt vejr så der både kan gåes med bare tæer og bades. Så nu har vi booket 10 dage ved Lazise, som er et ret relativt nyt område om for os, vi skal bo på denne campingplads.

Så nu kan nedtællingen godt gå i gang. Vi glæder os til pakning, køretur, ferie og afslapning.

Apropos pakning så må jeg vidst hellere få pakket de sidste ting i kufferten og finde Billund Lufthavn, i dag er destinationen dog knap så eksotisk for jeg skal nemlig til Grimsby i arbejds øjemed. Men det har jo også sin helt egen charme.

Hvor skal du hen på sommerferie?

December 2017

img_1633

December 2017 er fløjet afsted, jeg nåede dårligt at blinke med øjnene før det blev d. 27 og arbejdet igen kaldte efter et par dejlige fridage. Jeg har lidt svært ved at forstå at både December måned men egentlig også 2017 lakker mod enden, jeg synes jo kun lige at året er startet.

Hvad er December så gået med? Altså udover manglende blogindlæg. Hvis man skal dømme efter mit fotoalbum på iPhonen vidner det om at December er blevet brugt på flytning, fest, jul og mit yndligsmenneske. I øvrigt har jeg taget væsentlig færre billeder end jeg plejer, hvis man lige ser bort fra enkelte øjeblikke. Engang i mellem så nyder jeg at stemple ud fra online-livet gennem kameraets linse og bare være tilstede i nuet. Derfor eksisterer der ikke andre billeder fra min juleaften end ovenstående billede af årets juletræ og nedenstående billede af Barnet taget efter Lucia optoget i skolen.

 

 

img_1594

Men altså december og 2017 lakker mod enden og Januar og 2018 banker lige så stille på. Hvad mon de har at byde på?

Fredags Fjæs #6

img_1413

Prøv da lige at se smadret ud for 100 kr.  Hold nu op hvor ser jeg træt ud. Jo jeg er da træt, men ikke helt så træt som billedet antyder. Tilgengæld er antydningen af jeg i den grad trænger til at få vasket hår, helt på sin plads. Heldigvis har jeg efterhånden lært at både træthed og manglende hårvask ofte hænger sammen med en dejlig uge der er gået.

Og det har været en dejlig uge, jeg har været i København rent arbejdsmæssigt, det blev også udnyttet til lidt veninde besøg, lidt træning og generelt lidt Me-Time, ugens sidste to dage er blevet brugt på kontoret rent arbejdsmæssigt og fritiden sammen med mit yndlingsmenneske. Vi har julehygget med julegave-indkøb, spil, pebernøddebagning og nu ligger hun helt gået omkuld ved siden af mig på sofaen.

Lige nu nyder jeg den stilhed der er i lejligheden, det eneste der høres bortset Barnets vejrtrækning er vindens susen om huset hjørnet og tasternes lyd når jeg rammer dem. Jeg er kravlet i nattøjet og jeg har vin i glasset, der står  ved siden af mig.

Hvad laver du på sådan en fredag aften?

My view just now

img_1402

Den der flytning – den begynder efterhånden at trække tænder ud. Lige meget hvor mange flyttekasser jeg pakker ud, så synes jeg konstant at der står ligeså mange tilbage. Overdrivelse fremmer forståelsen – det ved jeg godt, men jeg er alligevel overrasket over mængden af flyttekasser jeg efterhånden har pakket og ikke mindst pakket ud. Nu gider jeg snart ikke mere.

Men det er langt fra overstået, nu skal den resterende del af huset pakkes ned og sendes til opbevaring så vi forhåbentlig kan aflevere et hus til køberne lige inden jul.

Egentlig ville jeg gerne vise hvor langt jeg er kommet med indretningen af lejligheden, men for det første så er det stadigvæk langt fra alt der er kommet på plads for det andet så er det begrænset hvor meget nips der er kommet frem fra kassernes skjul og for det så har jeg en lumsk anelse om at mit kamera befinder i en af de to flyttekasser som kan ses på billedet eller de 5 som står i huset og venter på at komme herud også.

Lidt nips er der dog kommet frem, mit Karlsson ur, som jeg fik i julegave for 2 år siden er blandt andet kommet op at hænge og så er mit kaffehjørne også mere eller mindre færdig.

Men hvor jeg glæder mig til flytte-ræset er overstået – jeg er ikke ret god til den slags kaos hvor man ikke rigtig kan finde noget som helst. Hvordan trives du bedst derhjemme?