Motions update

trineb-new-running-shoes2

trineb-new-running-shoes3trineb-new-running-shoes

Jeg tænkte at det var ved at være på tide med en update omkring det her træning og sund mad, som jeg jo skrev om tilbage i april (HER). Den gang fokuserede jeg dog mest på træning og sund mad når man var på farten. Men nu har jeg jo lige haft tre uger på hjemmefronten og hvordan er det så gået?

Jamen i det store hele er det sådan set gået OK, jeg får dyrket motion. Ikke så meget som jeg kunne ønske mig, men lidt har også ret. Især når det meste af maj er gået med sygt barn. Jeg har prøvet at sparke mig i motionscenteret herhjemme, men det har virkelig ikke været et hit. Eller jo, det har det, men jeg har virkelig virkelig skulle tage mig sammen for at komme afsted og jeg følte det som en sur pligt. Sådan skal det jo ikke være. Så jeg har faktisk opsagt mit Fitness World medlemskab, men hvad så nu?

Jeg har fået god gang i løbeskoene igen og løber cirka 2 gange om ugen. Denne gang tager jeg det stille og roligt og har her den første måned holdt mig til 2,5-3km pr. tur. Den sidste uge har jeg løbet hhv, 3,5 og 4km. Og så har jeg tilmeldt mig en 5km til Alt for Damernes Kvindeløb i Fredericia her i juni,  så motivationen er der. Nu skal jeg bare lige helt over den skinnebenbetændelse der sneg sig ind på mig for 14 dage siden.

Det hjælper også på løberiet at jeg har købt nye løbesko, som jeg så fint flashede i sidste uge. Og så har jeg en aftale med nogle kollegaer om en løbetur efter arbejde hver anden fredag, hvilket gør det lidt nemmere at komme afsted.

Kosten – den kunne godt være bedre. Jeg prøver i hverdagen at spise så sundt som muligt, men jeg må være ærlig og tilstå at jeg i weekenden overhovedet ikke gider tænke over hvad jeg putter i munden. Og når det meste af maj måned er gået med sygt barn så er det hvertfald ikke kosten der har haft første prioritet.

Er jeg så glad og tilpas i min krop? Ja og nej. Ja fordi jeg kan mærke at jeg har mere muskelkraft, styrke og som udgangspunkt mere energi når jeg altså får min nattesøvn. Nej fordi jeg netop ikke har fået min nattesøvn pga sygdom hos både barn og mig, men jeg tør ikke tænke på hvilken tilstand jeg ville have været i hvis jeg ikke havde dyrket motion.

Målet for juni må være at gennemføre de 5km ved Alt for Damerne samt holde fast i motionen. Kosten ville jeg gerne have fokus på også, men jeg har lært ikke at gabe over for mange ting på én gang.

Motion

DKC-runfitLX5-loebebaand

eller mangel på samme. Det skal ikke være nogen hemmelighed at jeg ikke er verdens bedste til at få dyrket motion efter jeg, i denne omgang, ikke er fast tilmeldt zumba, men bare betaler fra gang til gang. Jeg havde en naiv tanke om at jeg så rigtig kunne snøre løbeskoene og komme ud at løbe lidt – HA! Som om Trine.

Så har det regnet, blæst og været mørtk – undskyldningerne har været mange og faktum er at løbeskoene kun har været på en enkelt gang siden midten af februar. Så jeg overvejer lidt at anskaffe et løbebånd for så er der hvertfald ikke nogen undskyldning for ikke at få snøret løbeskoene efter en lang dag på kontoret og hvis man så ellers placerede et TV foran så kunne man jo både se Gossip Girl og få motion samtidig.

Men bortset fra den manglende motion i fritiden så synes jeg egentlig det går OK med den motion jeg dyrker i løbet af arbejdsdagen. Efter min bækkenskade for halvanden måned siden er jeg blevet mindet om at det ikke så dum en ide endda, det der med at stå op 20 minutter på en time, ligesom min kontorstol også er byttet ud med en fitness bold. Og jeg husker at lave mine øvelser i løbet af dagen.

Ellers kan man vel altid få en stepmaskine installeret under skrivebordet? Jeg luftede den ide for min chef – hun grinte bare højt og sagde at så længe jeg selv betalte så var det såmænd helt valgfrit. Men prøv lige at tjekke Sagatrim.dk udvalg – priserne absolut fair at arbejde med for professionelle maskiner.

billede

 

Update på 2015 Projektet

Desktop49

Nu pralede jeg jo af mit projekt 2015 for nogle måneder siden (her) og hvordan går det så egentlig. Jo den 10 km. jeg skulle løbe sammen med en kollega til marts, har jeg desværre måtte trække mig fra.

Mit bækken kan simpelthen ikke holde til den mængde løbeture og det antal kilometer der skal til for at nå op på de 10 km. Min kiropraktor og fysioterapeut har begge decideret frarådet mig at gennemføre, med mindre jeg naturligvis ønsker at starte forfra med behandlinger m.v.

I stedet må jeg jo så finde ud af hvad der så skal ske. Jeg er i stedet begyndt at løbe kortere distancer igen, men tilgengæld presse mig selv på hastigheden. Jeg er også begyndt at styrketræne lidt ligesom jeg stadig holder ved min zumba. Jeg prøver samtidig at tænke lidt over hvad jeg putter i munden og let’s face it – det er nok her jeg har mine største problemer.

Ikke destomindre er det dog lykkedes mig at smide 2kg. rent vægtmæssigt, men tilgengæld så ser min krop noget mere tonet og trænet ud. Man kan simpelthen se og mærke at der begynder at være muskler inde bagved. Og det er vel også en slags succes?

2015 projektet

Jeg har et mindre projekt her i 2015 – som helt og holdent kun handler om mig. Der er også kun een der kan føre det i mål og det er mig.

Jeg fik i efteråret konstateret alarmerende forhøjet kolesterol tal – ikke alarmerende for højt i forhold til den brede befolkning men alarmerende i forhold til min alder. Jeg er ikke overvægtig og har aldrig været det. Tilgengæld er mit arveligt og det samme er den facon og de kg. min har krop har taget til sig henover de sidste 6 måneder. De fleste af kiloene har desværre sat sig lige på maven, tilgengæld har jeg dog fået en røv og mine bryster har også faconen og volumen igen.

Men jeg er jo nødt til at gøre noget ved det her – for ellers ender jeg med at blive overvægtig. Så mit projekt i 2015 handler om at få en sund krop. Derfor havde jeg inden jul (som min julegave til mig selv) booket en time med en fitness instruktør som byggede et program sammen til mig som både giver mig lidt fedtforbrændning og samtidig styrker mine muskler og samtidig mit bækken.

Der udover så fik jeg jo nye løbe tights af Julie i julegave og de er indviet med hhv. en 4km og en 5km løbetur.

Og nu skal jeg så bare lære at styre mit fedt/sukker indtag. Nej jeg skal ikke være fanatisk – jeg skal bare lære at man ikke nødvendigvis behøver have både kage, cola og chokolade på en og samme dag.

Og det her er ikke noget jeg skal tvinge igennem på bekostning af min mand og datter – det handler simpelthen om at træne den der regneorme rygrad væk og det er som bekendt kun en der kan.

IMG_0687IMG_0688

Og her er så i øvrigt beviset for min 5km’er løbetur. Og et totalt makeupfrit og i øvrigt totalt-manglende-søvn fjæs d. 1/1.

5km – det er halvvejs mod den distance jeg har lovet at løbe til marts! There I said – nu kan jeg vel ikke løbe det igen vel??

Har du et projekt for 2015?

Cykel-lir

Julie har jo her i ferien fået ny cykel – en rigtig stor-pige-cykel uden støttehjul og MED støttefod. Og efter købet af den her cykel så er det jo gået op for mig at barnet også trænger til ny cykelhjelm og at hendes cykel også skal have en lås.

Aber first things first – Julie har kigget med over skuldren og er faldet dybt og inderligt for denne cykelhjelm

untitled

“For den passer jo lige til cyklen mor!” – “Men Julie din cykel er jo hvid og lilla” – “Og hvad så mor – det er jo blomsterne der passer til!”. Hvor kan mor dog være dum og uvidende engang i mellem.

Du kan i øvrigt finde cykelhjelmen lige HER hvor den oven i købet er på tilbud.

Og det med låsen – her må farmand vidst hellere være med for det er da en jungle uden lige. Det synes jeg egentlig det er generelt med cykeldele, til alt held er cykeldele.dk ret overskueligt opdelt, så selv sådan en uvidende en som mig kan finde rundt.

Og skulle du have brug for en ny cykel så samarbejder i de i øvrigt med Outlet-cykler.dk.

*indlægget er udarbejdet i samarbejde med cykeldele.dk

Vil du læse flere rablerier ? så følg bloggen på Facebook & Bloglovin
Older posts