Lago di Garda – you were good for me.. again

img_0101

img_0192

img_0166

img_0098

Foråret og den tidlige sommer blev lidt mere hektisk end først antaget, så årets sommerferie var tiltrængt på mere end et plan. Det var tiltrængt fordi jeg savnede tid med familien, de savnede tid med mig og jeg trængte til at få skuldrene sænket og koble helt fra.

Så de 9 dage i Italien og to dage i det sydlige tyskland var helt på sin plads. Jeg fandt en ro ved sidde på en sten eller en bænk på de tidlige morgner som jeg kun momentvis har fundet andre steder i forårets løb. Jeg nød de langsomme løbeture langs søen og ind til Peschiera og jeg nød at tilbringe tid med familien hvor der var tid til at grine, fjolle og bare generelt at være.

At solen samtidig skinnede fra en skyfri himmel og dermed har givet mig en ganske ok tan samt de to dages shopping spree i Metzingen er jo kun ren bonus ved siden af alt det andet.

Nu er vi hjemme igen, her er ferien af en lidt anden karakter for den står på praktiske projekter såsom stor-oprydning på første salen og på barnets værelse, ny garderobe/klædeskab til mig og hækklipning. Vi har heldigvis også tid til at holde fødselsdag for økonomimanden, se en masse af vores dejlige venner inden hverdagen for alvor kalder igen i næste uge.

Holder du også ferie? eller du startet op igen efter endt ferie?

Tankemylder

aarets-vinterjakke-jagt0-1Jeg har været stille i den sidste uges tid, ikke fordi jeg ikke har lavet noget eller haft noget at blogge om for det har jeg i den grad. Der har måske bare været for mange oplevelser og for meget arbejde. Efter sådan nogle hektiske dage kommer jeg altid helt flad og tappet for energi hjem til de to herhjemme og så bruger jeg et par dage på at lande igen.

Mens jeg prøver på at lande og få fyldt batterierne op igen tænker jeg ind i mellem på om det er alle de sene aftner, rejseriet og al den træthed værd? Eller om jeg virkeligheden skulle finde et 8-16 job i stedet for. Men omvendt så er det jobbet der giver mig energi, giver mig mulighed for at opleve nye spændende steder og sidst men bestemt ikke mindst så giver det mig og os nogle muligheder vi ellers ikke ville have – nårh ja også er jeg også ret vild med jobbets sammensætning af skrivebordsarbejde og rejser.

Speaking of rejser – så er det netop en af de muligheder jeg også får. Dels arbejdsrelateret men også i mere privat regi sammen med Henrik og Julie. Vi ville ellers ikke normalt have råd til både sommerferie, weekend i København og efterårsferie inden for 4 måneder.

Og det allerbedste? Til juni næste år får jeg muligheden for at vise Henrik mit London, vi har lige booket sommerferien næste år. Sådan lidt mere her og nu, så går turen endnu engang til London på tirsdag og så er det jo altså snart jul.

Hvad glæder du dig til?

 

Motivtionen og lækre udsigter

IMG_3379

IMG_3380

Halløjsa, så gik der næsten to uger uden indlæg fra min hånd. Sagen er at jeg i den grad har fundet motivationen og drivet til mit arbejde igen. Det betyder mange timer, sjove opgaver, skønne kollegaer og når jeg så holder fri/er hjemme så ligger mit fokus altså en kende anderledes. Jeg ville hellere tegne og hoppe i vandpytter med Julie og drikke rødvin og grine med Henrik. Og sådan skal det jo også være.

Det betyder ikke at jeg ikke savner bloggen for det gør jeg. Jeg har endda flere indlæg i støbeskeen – jeg skal både have vist jer mine nye støvler, mit ourfit fra weekendens bryllup, Julies outfit fra samme event, fortalt jer om min favorit urte the (jeg er endelig blevet min forkølelse kvit) og fortalt jer om vores seneste impulskøb (ahem det gik stærkt med at bruge 15.000). Men Rom blev ikke bygget på een dag.

Men selvom de mange timer på arbejdet betyder mange rejser, så er det på ingen måde surt. Se bare hvilke udsigter man kan blive udsat for. En kollega og jeg var på research tur rundt i det Nordsjællandske efter nye spændende steder. Et af stederne var absolut anbefaleses værdig. Ikke på grund af mødefaciliteterne eller værelser, eller begge dele var skam i orden, men det var ikke det jeg forelskede mig mest i.

Jeg finder ofte ro i en smuk udsigt – især hvis den rummer vand. Jeg finder ro i bølgernes små skvulp på de stille dage og jeg finder ro i de store brusende bølger som man kan finde ved Vesterhavet. Jeg fandt også en slags ro under vores 45 min besøg på stedet alene på grund af udsigten. Tænk engang at man midt i en travl hverdag kan være så heldig at besøge sådan et sted hvor man med det samme finder ro, plads til at trække vejret og genoplade batteriet?

Manglende Motivation

trineb-skagen (2)

Det er ganske længe siden jeg sidst har tjekket ind her på bloggen – lidt bevidst og ret meget ubevidst. For at være ærlig så havde lidt mistet motivationen. Både til at blogge, til mit arbejde, til at spise sundt og til at dyrke motione måske bare sådan lidt generelt. Post sommerferie-dovenhed kan man vel egentlig godt kalde det.

Jeg har sådan lidt vandret rundt i ingenmandsland, qua Henrik fik nyt arbejde som han virkelig er glad for, så har jeg endda selv overvejet hvis ikke Projekt Assistent hvad så? Dermed ikke sagt at jeg har været ude og søge hel masse for det har jeg på ingen måde. Jeg har blot overvejet mine fremtidsmuligheder med min nuværende erhvervserfaring og uddannelse. Og jo glæden og motivationen er kommet tilbage.

Jeg har ligeledes haft mindre lyst til at blogge og jeg havde hele tiden den her men så kommer der ikke nogen ekstra-løn, qua de sponsorerede indlæg. Og så var det jeg igen kom til at tænke – er meningen med min blog at tjene penge, er meningen med min blog at jeg skal føle mig forpligtet til at lave en masse indlæg fordi jeg bliver betalt for det? Jo vidst er mine sponsorede indlæg nogle jeg ville have skrevet alligevel, hvorfor så sige nej til at få lidt ud af det? Men det skal ikke være hoved baggrunden for at blogge. Og derfor har der været ret stille.

Dermed ikke sagt at jeg ikke har haft noget på hjerte for det har jeg skam. Den sidste tid har trods den manglende motivation nemlig budt på både en tur til København, Odense, en bytur med en kollega og et besøg i aller yndlings London, hvor det lykkedes mig at slæbe allertiders forkølelse med hjem. Den sætter i højeste grad standard for tempoet i denne weekend.

Men nu er jeg tilbage, med færre sponsorede indlæg (de vil stadig dukke op fra tid til anden, men det skal ikke længere være en stressfaktor for mig) og med meget mere mig. Det er vel heller ikke så tosset endda?

I morgen

IMG_0818IMG_0603

starter den her initiativrige unge dame i skole. Jeg kan slet ikke forstå at jeg i morgen er mor til et skolebarn, der går i 0.B.

Jeg har set hende vokse fra en lille baby, til en tumling, til et børnehavebarn og nu skolebarn. Jeg har oplevet hende som en lille klump der kunne ligge på min mave og tude fordi hun var sulten, ville have en ren ble eller var træt til nu at kunne snakke, sætte ord på, forklare sig og ikke mindst argumentere. Tuder – det gør hun stadig når hun er hidsig nok eller når hele verden bliver for stor og store Julie egentlig bare er lille Julie og helst vil krammes og putte tæt.

IMG_0826

Jeg har set og oplevet hende gå fra være en der møffede rundt inde i maven, til en der møffede rundt ude på maven, til at kunne bakke hele vejen rundt i køkkenet, til at kunne kravle, gå, løbe, køre på løbecykel, løbehjul, cykle med støttehjul og uden støttehjul og nu svømmer hun også.

IMG_3411

Jeg har set hende elske vandpytter fra dag 1, til vi cyklede gennem dem hende bag på min cykel, til at hoppe i dem, til at finde de største og til selve at cykle igennem dem. Vandpytter er stadig et hit – hos os begge. Jeg har set hende elske at lege titte-bøh, til “mor gå hen og gem dig” og nu til at lege rigtig gemmeleg.

Billede0080

Jeg forstår ikke at tiden er gået så hurtig – det er jo kun max 2 år siden hun kom til verden og lå der og kiggede på mig med sine store mørke øjne og lod mig gennemsyre af en kærlighed så stor, så ubetinget og så ren.

Jeg har svært ved at forstå at vi for et år siden overvejede at skoleudsætte hende, i dag griner jeg højt ved tanken. Jeg tror ikke der findes nogen der er mere klar til at starte 0 klasse.

Og det gør hun så i morgen – skoletasken og penalhuset er indkøbt, pakket og klar. Jeg håber hendes mor når at blive det samme.

Older posts