Mor-humor

Tøsebarnet er blevet helt vild med at se Bamse og Kylling, og det er helt fint med mig. Hellere dem end de der fire fede tossede farvelade tingester -også kendt som teletubbies. Der er nemlig dobbelt underholdning i sådan et afsnit af Bamse og Kylling, Tøsebarnet er, of course, dybt optaget og det er hendes fader såmænd også = 30 minutters fred og ro til mor her.

Den anden morgen kom jeg dog til at lytte lidt med da jeg syslede med morgenmaden og en enkelt sætning fik mig til at stoppe op og tænke “sagde han virkelig det?”. Og her efter at have set med et par gange har jeg opdaget følgende: Jeg kan kraftedme samtlige sange fra min barndom og jo det sagde han altså.

Hvad sagde han så, siden det er noget jeg laver et helt indlæg om?

“Kylling – Kom lige og bedæk mig!”

Han er jo herre sjofel ham Bamse… Men OK det er vel så underholdningen til forældrene i det. Jeg småfniser hvertfald hver gang…

 

Note to self

Man skal ikke klø sig øjnene når man to timer før har arbejdet med frisk chili…

Plan for torsdag aften

kl. 18.00: hyggeligt aftensmåltid alle tre

Kl. 18.30 Tøsebarnet i bad

Kl. 19.00: Tøsebarnet færdig i badet

Kl. 19.30 Tøsebarnet lagt i seng

Kl. 20: Mor ud at løbe

Kl. 21: Mor i bad efter løbetur

Kl. 21.30: I seng

Og den reviderede plan:

Kl. 18.00: Aftensmad for undertegnede og Tøsebarnet

Kl. 18.30: Tøsebarnet i bad

Kl. 19: Tøsebarnet stadig i bad

Kl. 19.30: Tøsebarnet i seng

Kl. 20: Tøsebarnet sover endnu ikke

Kl. 20.10: Jeg snakker med Lea

Kl. 20.45: Spiser en plade Rittersport

Kl. 21: sidder i sofaen og overvejer at hente den pose slik der er i skabet

Kl. 21.30: Sidder stadig i sofaen og overvejer stadig den der pose slik.

Ak ja, så meget for den planlægning 🙂

Hentydning..

Min ellers-så-normalt-søde 2 årige klappede mig på mave i morges og sagde “Mor Baby”!!!

Når man nu ved at jeg ikke er gravid, skal man så tage det som en pæn hentydning til at man er blevet lidt små-tyk????

Jeg har hvertfald snørret løbeskoene og været ude på en lille løbetur her til aften…

Satans til flabede unge jeg har mig!!!

Older posts